Skip to main content

Effektivisering giver bedre kundeoplevelser

Tatjana Kristensen
26. september 2023
Elektronisk hyldeforkant i lagerbutik

Lad dig ikke narre af navnet, Midtdjurs Traktorlager. For med flere end 10.000 produkter i butikken, er der noget til enhver. Produktsortimentet inkluderer produkter til have, park og skov, og spænder bredt fra arbejdstøj til havetraktorer - og inkluderer foruden butikken, også en webshop. 

Kundetilfredshed i top

I en tid, hvor kundetilfredshed og en fejlfri indkøbsoplevelse er altafgørende, valgte Midtdjurs Traktorlager at implementere elektroniske hyldeforkanter i butikken. Startskuddet på projektet lød i foråret 2022 og ved Black Friday samme år, stod butikken klar med mere end 10.000 elektroniske hyldeforkanter.

Ønsket om at overgå til en mere digital løsning, opstod ud fra et behov for at optimere deres prissætning og skabe en mere overskuelig butiksindretning. Alt sammen i et forsøg på at skabe den højest mulige kundetilfredshed for de handlende i butikken. Som hun selv siger: "Vi går meget op i at kunderne får den bedste oplevelse."

Frustrationer over tiden brugt på prisopdateringer, følelsen af ikke at kunne nå at følge med, når der kom nye priser og forkerte priser ude i butikken, gjorde det nemt at træffe beslutningen om at tage springet. 

En beslutning, der ikke kun har sparet tid og daglige frustrationer, men også har gjort det muligt at tilpasse sig dynamiske markedsscenarier, forbedre lagerstyring og kundeservice.

Sparer tid og skaber orden

Implementeringen af elektroniske hyldeforkanter har været en sand tidsbesparelse for hele teamet i Midtdjurs Traktorlager. Tidligere skulle de manuelt håndtere priser, udskrive hyldeforkanter og labels, og det var udfordrende at holde trit med ændringer i prislister og tilbud. Nu kan de hurtigt og nemt scanne produkter og opdatere priser og information på hylderne, hvilket frigør tid til at betjene kunder, vedligeholde butikken og skabe inspirerende udstillinger. Noget kunderne også har bemærket.

Ryddeligheden og nøjagtigheden på priserne har imponeret kunderne så meget, at de har givet kommentarer med på vejen ved indkøb i butikken. Kommentarer som "det ser godt ud" og "hold da op, hvor er det flot" går absolut mest igen til stor glæde for de ansatte i Midtdjurs Traktorlager.

Effektivisering af lagerstyring

De elektroniske hyldeforkanter har ikke kun gjort det lettere at opdatere priser og information. De har også bidraget til en mere effektiv lagerstyring. Heidi fortæller, at teamet nu hurtigt kan se, om en vare er på vej eller på lager, en feature ud af flere de har fået lavet, helt særligt, som en hjælp til lagermedarbejderne. Det sparer ikke kun tid ved genopfyldning - det sparer også unødvendige ture til lageret eller op på loftet.

Foruden den tid de sparer på unødvendige ture til lageret, gør brugen af elektroniske hyldeforkanter også implementering af rabatter meget lettere. Ved at sætte rabat på en hel varegruppe på varekortet, en varerabatgruppe, skubber denne helt naturligt rabatten ud til hyldeforkanterne. Dermed skiltes der en rabat på mange varer på én gang - uden manuelt at skulle opsætte labels på hver enkelte.

Og skulle der så opstå fejl, som der jo nogle gange gør med teknologi, er det let at opdage ude ved hylderne. Heidi giver her et godt eksempel: "Hvis du nu kan se nede på legetøjshylden, at der er en, der ikke er tilbud på, så ved du, at varerabatgruppen ikke er sat på varekortet." Dermed vises der ikke det røde tilbudsskilt på hyldeforkanten, som hurtigt kan ændres i systemet.

Denne fleksibilitet har gjort det muligt for Midtdjurs Traktorlager at optimere sin lagerstyring og sikre, at de rigtige varer altid er på hylderne og vigtigst af alt - til den rigtige pris.

Fakta om Midtdjurs Traktorlager

Midtdjurs Traktorlager blev grundlagt i 1967 under navnet Tøstrup Auto- og Maskinværksted. I 1973 flyttede de til større lokaler og skiftede i samme ombæring til navnet, vi kender i dag, Midtdjurs Traktorlager.

Produktsortimentet består i dag af kendte mærker som Stihl, Husqvarna, Kramp og mange flere.

Beskæftiger 30 medarbejdere.


Andre nyheder

8. april 2024

4 gode råd til at afværge telefonsvindel (Vishing)

Svindelopkald, også kendt som vishing, er en almindelig taktik blandt svindlere, der udnytter vores tillid og travle livsstil. Men med den rette viden kan du lære at spotte disse svindelnumre og beskytte dig selv.

5. april 2024

Få afhentet ITskrot gratis

Der er fordele hele vejen rundt, når JMA og JMAs kunder indsamler elektronikskrot, der afhentes af Elrecycling til genbrug eller genanvendelse.

21. marts 2024

Sådan spotter du om det er giveaway scam

Synes det for godt til at være sandt? Så er det nok også det – især når det drejer sig om sociale medier. Her er nogle red flags, der kan hjælpe dig med at identificere en falsk giveaway.

Tilmeld dig nyhedsbrev