Skip to main content

WekoAgro x WEBMACHINES

Tatjana Kristensen
19. juni 2023
WekoAgro set udefra

Oktober 2022 påbegyndte WekoAgro en styrkelse af deres online salg af maskiner. Med implementeringen af WM-Annoncering blev oprettelser af maskinannoncer langt nemmere, men der manglede stadig noget. Derfor foretog de en modelbaseudskiftning i januar 2023.

En mere effektiv annonceproces

Som mange andre maskinhandlere havde WekoAgro et ønske om at spare tid på annoncering af deres maskiner.

Udfordringen ved at skulle uploade de samme annoncer på flere portaler og derefter skulle huske at slette dem, når maskinerne blev solgt, fyldte i en travl hverdag. Det var en tidskrævende proces, og der var altid risiko for, at de mistede overblikket over deres annoncer. 

Derfor påbegyndte de implementeringen af WEBMACHINES annoncering og senere hen WEBMACHINES modelbase

En hjælpende hånd i hverdagen, der har øget effektiviteten for Jesper Knudsen, servicetekniker og ansvarlig for WEBMACHINES hos WekoAgro, væsentligt.

Som Jesper siger: "Vi sidder ikke og laver det samme arbejde igen og igen. Nu kan vi lægge billeder og tekster et sted, og så bliver det automatisk skubbet ud på de forskellige portaler, og vi kan styre, hvilke portaler vi vil have det ud på."

Det har gjort en stor forskel for deres annonceproces og har sparet dem en masse tid, som de nu kan bruge på andre opgaver.

Tid der er særligt påskønnet i travle sæsoner.

WEBMACHINES

WEBMACHINES gør det muligt for dig, at håndtere annoncering af maskiner centralt fra DSM-løsningen. Alt fra oprettelse af maskinannoncen til nedtagelse igen fra ét og samme sted - helt automatisk.

Bedre styring af egne data

Med WM-Modelbase får WekoAgro det bedst mulige datagrundlag. Og selvom det ikke mærkes i det daglige, som Jesper siger, så giver det værdi.

”Vi lægger ikke så meget mærke til datakvalitet, men det er klart at nu har vi styringen over vores egne data og har vores egne data med hele vejen igennem.”

Til gengæld mærker han nu en tydelig forskel når en maskine sælges. Førhen skulle han nemlig manuelt fjerne maskinannoncen når en maskine blev solgt, men ikke længere.

Vha. WEBMACHINES tages annoncerne automatisk af, så snart der laves en salgsordre i DSM-systemet, hvilket sparer både Jesper, men også potentielle købere tid i opkald.

"Vi skulle helst undgå eller i hvert fald minimere de der fejlopkald, hvor vi ikke har fået taget maskiner af."

Stor værdi for deres forretning

Ved at få implementeret WEBMACHINES har WekoAgro opnået en tidsbesparelse og bedre styring af deres data, hvilket har stor værdi for deres forretning. Jesper siger: "Primært er det tidsbesparelsen i at sidde og uploade alle de billeder og alle de ting og sager, vi sidder og uploader – specifikationer mv., at vi ikke skal sidde og uploade det 3 gange."

De bruger nu kun én tredjedel af tiden på at lægge annoncer op, da de kan lave én annonce og kopiere den over til de andre portaler, de ønsker at bruge.

Portaler som på nuværende tidspunkt tæller Maskinbladet, Mascus, Traktorpool, Agriaffaires og WekoAgro’s egen hjemmeside.

En god dialog med JMA

Selvom han skulle vænne sig til systemet, roser Jesper stadig samarbejdet med JMA og dialogen med Rasmus: "Vi har haft en rigtig god dialog med Rasmus. Vi er blevet praktiske gris i det her og kommet ind med nogle ideer til, hvordan vi synes, det skal være, og han har selvfølgelig hans ideer, og så får vi det til, at lykkedes langt hen ad vejen."

Alt i alt har samarbejdet med JMA og brugen af WEBMACHINES været en succes for WekoAgro, som nu bruger deres tid og ressourcer mere effektivt i deres forretning.

Og spørger du om han vil anbefale WEBMACHINES?

Så er svaret entydigt: "Ja, det er klar en fordel at kunne styre det hele et sted fra. Vi kan gå ind og målrette vores annoncer, så hvis vi kun vil til udenlandske kanaler, kan vi specifikt bare sætte det på."

Fakta om WekoAgro annoncer

150 maskiner annonceres på tværs af 5 online portaler

Uploader i gennemsnit 3 gange om dagen per portal


Andre nyheder

8. april 2024

4 gode råd til at afværge telefonsvindel (Vishing)

Svindelopkald, også kendt som vishing, er en almindelig taktik blandt svindlere, der udnytter vores tillid og travle livsstil. Men med den rette viden kan du lære at spotte disse svindelnumre og beskytte dig selv.

5. april 2024

Få afhentet ITskrot gratis

Der er fordele hele vejen rundt, når JMA og JMAs kunder indsamler elektronikskrot, der afhentes af Elrecycling til genbrug eller genanvendelse.

21. marts 2024

Sådan spotter du om det er giveaway scam

Synes det for godt til at være sandt? Så er det nok også det – især når det drejer sig om sociale medier. Her er nogle red flags, der kan hjælpe dig med at identificere en falsk giveaway.

Tilmeld dig nyhedsbrev